Projekt viser vejen for murede boligbebyggelser

Højstrupparken_idag
Højstrupparken er opført i 1951 ved arkitekt Erik Eriksen og landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. Bebyggelsen er eksempel på en unik periode i dansk arkitekturhistorie, hvor Danmark blev foregangsland ved at skabe gode boliger til alle og kombinere traditionsrigt murstenshåndværk og gode materialer med nye, industrielle byggemetoder. Foto: Bjørn Enevoldsen

1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser er et vigtigt kapitel i historien om det danske velfærdssamfund. Men selvom de velkendte boligblokke ser robuste ud, er arkitekturen sårbar overfor ændringer. Et demonstrationsprojekt skal vise nye løsninger til skånsom, helhedsorienteret renovering.

Af: Lars Autrup, projektleder i Realdania

Hvordan kan vi renovere periodens murede boligbebyggelser på en måde, der respekterer byggeriets arkitektoniske kvaliteter og samtidig skaber bedre funktionalitet, energioptimering og tilgængelighed? Det var åbningsspørgsmålet for en mini-arkitektkonkurrence for Højstruppparken i Odense, som netop er afsluttet med Erik Møller Arkitekter som vindere.

Når Erik Møller Arkitekter i den kommende tid skal videreudvikle deres forslag til skånsom, helhedsorienteret renovering på en udvalgt boligblok, er det for at udvikle løsninger, der skal komme hele efterkrigstidens bebyggelser til gode. Og det er i tråd med kampagnen for 1940eres og 1950ernes murede boligbebyggelser, som Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden står bag.

En kompleks affære
Selvom mange er vant til at betragte efterkrigstidens murede boligbebyggelser som hverdagsagtige,
repræsenterer de velkendte boligblokke noget af det ypperste, som dansk arkitektur kan bryste sig af.

Bebyggelserne knytter sig opbygningen af velfærdssamfundet, og de er eksempler på, hvordan tidens funktionalistiske ideal blev oversat til dansk byggeskik. Udgangspunktet er det almindelige, murede hus med saddeltag, og udtrykket er enkelt med rustikke materialer og præcise geometriske former i form af altaner og karnapper.

Men at renovere periodens perlerække af murede boligbebyggelser er ikke let. For mens der på den ene side er behov for nye planløsninger, energirenovering og større, fuldt tilgængelige altaner, er de murede boligbebyggelser også sårbare:

– Renovering af 1940’ernes og 1950’ernes murede boligbyggeri er en meget kompleks affære, hvor selv små forandringer kan få stor betydning for hele det arkitektoniske udtryk. Der skal ikke mange ændringer til, før man vinker farvel til de arkitektoniske kvaliteter, man gerne vil bevare, understreger Erik Brandt Dam. Han er arkitekt og fagdommer i den netop afsluttede konkurrence for Højstrupparken.

Fokus på tilgængelighed, komfort og energirenovering
Udover Erik Møller Arkitekter, var også Varmings Tegnestue og Praksis Arkitekter udvalgt til at deltage i den to-fasede mini-arkitektkonkurrence, som skal bringe Højstrupparken ind i fremtiden uden at give køb på bebyggelsens særlige arkitektur.

I første fase afleverede deltagerne hver deres helhedsorienterede forslag. Tegnestuerne skulle forholde sig til bebyggelsens oprindelige kvaliteter, når de kom med byggetekniske forslag inden for hovedtemaer om tilgængelighed og energirenovering. Og ikke mindst skulle de give deres bud på en opdatering af boligernes indretning med nye køkkener, baderum og åbne, gennemlyste rum i de nye planløsninger. I anden fase blev der stillet specifikke opgaver, hvor hver deltager skulle bearbejde udvalgte elementer i det oprindelige forslag.

Alle har bidraget
Som en del af forløbet fik deltagerne tilbagemeldinger fra fagdommerne og adgang til hinandens projekter:

– Det fine ved processen har været, at alle har bidraget og hjulpet hinanden. Alle er blevet klogere undervejs, og alle har fået skærpet deres opmærksomhed og ved, hvor meget detaljerne betyder. Det er relativt let at tegne en ny, stor altan, men det er ikke let at tegne, hvordan den skal bæres uden at konflikte med bevaringsværdierne, siger Erik Brandt Dam. Han uddyber:

– Hvis man skal skabe løsninger, der fungerer – både teknisk og æstetisk – kræver det, at arkitekter og ingeniører arbejder meget tæt sammen. Man skal forstå det materiale, man arbejder med, og vide, hvordan man konstruerer. Det skal være en konstant dynamik mellem de forskellige, faglige discipliner. Det er nok én af de vigtigste læringer fra projektet.

Forslag skal videreudvikles
Vinderforslaget løser de stillede opgaver i konkurrencen, men fremhæver også renoveringsopgavens særlige udfordringer. I sit forslag lægger Erik Møller Arkitekter blandt andet op til at udføre udvendig efterisolering ved at nedtage og rense de oprindelige sten, isolere og derefter og genopmure facadens yderste, halve sten – en løsning, som ifølge fagdommerne, kolliderer med bebyggelsens arkitektur og kulturhistorie:

– Vi tror, det er bedre at satse på at løse de regulære kuldebroer, fx ved altanerne, fremfor at tage en tredjedel af facadestenene ned og mure om med nye vinduesplaceringer. Netop denne del er én af de udfordringer i renoveringsprojektet, som der nu skal arbejdes videre med, understreger Erik Brandt Dam.

Når komfort og bevaring mødes
Overordnet har forslaget fra Erik Møller Arkitekter dog fundet en god balance mellem energirenovering, øget tilgængelighed, styrket boligkomfort og hensynet til bebyggelsernes bevaringsværdier: Altanen og karnappen bevarer deres indbyrdes placering, mens altanens bredde øges, så der bliver bedre plads, og man kan komme rundt med en kørestol.

Tilgængeligheden forbedres ved at sætte indgangspartierne i stand og etablere et elevatortårn på en måde, der respekterer det eksisterende og fint harmonerer med, at der ikke nødvendigvis skal indrettes elevator i alle opgangene. Og ikke mindst lægger boligplanerne op til planløsninger med åbne, gennemlyste rum og et køkken-alrum, der får tilføjet en gavl-karnap med skråkig.

– Processen har understreget, hvor svært det er, at udvikle løsninger, der værner om denne særlige type bebyggelse og samtidig sikrer, at den bliver ved at være attraktiv at bo i. Men alle tre teams har arbejdet seriøst med opgaven og vist gode forslag til, hvordan Højstrupparken kan moderniseres, uden at det koster på den kulturhistoriske og arkitektoniske fortælling. Jeg betragter forløbet mere som en workshop end en konkurrence. Alle har bidraget, og ingen ville være nået lige så langt på egen hånd. Jeg tror ikke, at nogen af de tre teams vil møde deres næste opgave uforandret. Og jeg tror, at projektet vil føre til løsninger, som også andre renoveringsprojekter kan få glæde af, siger Erik Brandt Dam.

Hen over foråret går arbejdet med at udarbejde en helhedsplan for Højstrupparken i gang. Projektering starter i juli, og i 2015 gennemføres selve renoveringen.

Kampagnen for 1940ernes og 1950ernes murede boligbebyggelser gennemføres af  et partnerskab mellem Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden. Kulturstyrelsen er involveret som nær samarbejdspartner og er en del af kampagnens styregruppe. Læs mere her.