Når renovering sætter gang i kulturlivet


Hvordan kan renovering af golde og forladte bygninger bringes til live igen og give kultur og nyt liv til et område? Det sætter Realdania og GI fokus på, når de inviterer til fagligt arrangement ved Kedelbygningen i Vejle.

Kedelbygningen var nomineret til RENOVER prisen 2016 og er et godt eksempel på en visionær transformation, hvor man har omdannet en udtjent kedelbygning til en smeltedigel for erhvervsudvikling og innovation. Når RENOVER prisen afholder fagligt arrangement den 27. april, er der netop fokus på, hvordan renovering af golde og forladte bygninger, kan bringes til live og sætte gang i kulturlivet.

Ud over Kedelbygningen vil der ved arrangementet blive zoomet ind på to øvrige renoveringsprojekter, som har sat gang i kulturlivet: Renoveringen af Nordkraft i Aalborg (nomineret til RENOVER prisen 2013) og renoveringen af DOK5000 (nomineret til RENOVER prisen 2015).

Formålet med det faglige arrangement er at inspirere til bedre renoveringsprocesser ved at skabe rum for debat og vidensdeling på tværs af byggeriets parter. Du kan se det fulde program for arrangementet på næste side og tilmelde dig direkte via linket eller på www.renover.dk.

Det er gratis at deltage, og der vil være forfriskninger undervejs.

DATO OG STED:
Torsdag d. 27. april 2017 Kl. 15.00 – 17.30
Spinderihallerne
Spinderigade 11 7100 Vejle

Klik her for at tilmelde dig.