LBF gør fremtidssikring af de almene boliger mulig

kagshusene efter
Kagshusene efter en gennemgribende renovering støttet af Landsbyggefonden. Foto: Udlånt af Domus Arkitekter

Da Kagshusene i 2003 blev udtaget af Landsbyggefonden som et demonstrationsprojekt til en gennemgribende renovering, var de et af de første projekter, der nød godt af fondens beslutning om at støtte renoveringsprojekter, der bl.a. gør 50’er boligerne i  de almene boliger mere tidsvarende.

”Det står klart, at der i byggerier før og efter den 2. verdenskrig er et stort og meget varieret behov for renovering, genopretning m.v. […] De er ikke længere i takt med tiden og bringes dermed ind i en stadig vanskeligere situation”.

Sådan stod der i indkaldelsen af demonstrationsprojekter fra Landsbyggefonden i 2003. Op til indkaldelsen havde Landsbyggefonden besluttet at ændre deres støtteordning, så det ikke længere kun var almene boliger med akutte byggeskader, der kunne søge støtte, men også almene boliger, der var utidssvarende.

Kagshusene i Brønshøj, der er fra 1955, var en af de ejendomme, der blev udtaget som demonstrationsprojekt og dermed gjort berettiget til støtte fra fonden under de nye præmisser. Ligesom det var tilfældet med den tidligere ordning gjorde støtten fra fonden det muligt, at optage et billigere lån til renoveringen:

– Når Landsbyggefonden yder renoveringsstøtte, er der ikke tale om en stor sum penge at renovere for. Boligforeningerne skal stadig optage lån i et realkreditinstitut, men Landsbyggefonden betaler en stor del af ydelsen, så huslejestigningen bliver mindre, forklarer Birger Kristensen, Sekretariatschef i Landsbyggefonden.

Efter Kagshusene blev udvalgt som demonstrationsprojekt fulgte en periode på to år, hvor Landsbyggefonden var i dialog med PAB, som er den boligorganisation Kagshusene er en del af. Landsbyggefonden skulle finde ud af, hvad og hvor meget de ville yde støtte til. Det skete blandt andet gennem en række forundersøgelser af bygningstilstanden, som Landsbyggefonden pålagde Kagshusene at gennemføre. Kagshusene endte blandt andet med at få støtte til istandsættelse af facader, udskiftning af vinduer, nye køkkener og sammenlægning af nogle lejligheder og værelser.

kagshusene før
Kagshusene før renoveringen. Foto: Udlånt af Domus Arkitekter

Efter der var truffet beslutning om, hvad kaghusene kunne få støtte til, blev projektet sat i udbud og Landsbyggefonden indtog en mere tilbagetrukken rolle. Hvor de i de indledende faser var i løbende dialog med boligforeningen om både det arkitektoniske og det økonomiske, har de primært stået for at godkende priser, da først projekteringen var sat i gang, forklarer Lone Lund-Rasmussen, der er adm. direktør i PAB .

– Som fond er vi mest aktive i det indledende arbejde, hvor vi skal beslutte, hvad vi vil støtte, og hvordan boligerne gøres mest tidsvarende og fremtidssikrede. Når først det arbejde er slut, trækker vi os mere tilbage og overlader arbejdet til arkitekter, ingeniører og entreprenører, siger Birger Kristensen.

Nu står Kagshusene snart færdigrenoverede, og Landsbyggefondens eneste tilbageværende arbejde er at godkende de endelige regnskaber.

 

LANDSBYGGEFONDENS RENOVERINGSORDNING:

– Landsbyggefondens formål er at støtte de almene boligers selvfinansiering

– Fonden støtter renovering, ikke almindelig vedligeholdelse og forbedringsarbejde

– Undtagelsen er sammenlægning af lejligheder og øget tilgængelighed

– Regeringen har afsat 29,1 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renoveringen af de almene boliger i perioden 2011-2016.