Landsbyen i skolen i Nr. Vium – nyt liv og nye funktioner

Renoverprisen 2017, Nørre Vi/Cum skole nomineret

Landsbyen i skolen i Nr. Vium er nomineret til RENOVER prisen.

Nr. Vium Skole er en af 25 vestjyske centraltypeskoler fra midten af 1960’erne. I 2008 blev skolen nedlagt og blev købt af en gruppe borgere, som har bevaret som en del af områdets historie og identitet. Skolen bruges som ramme for hverdags- og fritidslivet i sognet.

Delvis nedrivning har været en del af projektet, hvilket har skabt nye større rum og bedre adgang til omgivelserne og internt i bygningen. Samtidig har renoveringen skabt reducerede udgifter til opvarmning som følge af reduktioner i bygningsmassen, efterisolering og andre energivenlige tiltag.

”Landsbyen i Skolen” er et godt eksempel på, hvordan en bygning gennem renovering kan få helt nye funktioner og et nyt liv. Nr. Vium er ikke en egentlig landsby, men består af spredte bygninger i sognet, men efter renoveringen indeholder skolen nu de funktioner, der kunne have været i en landsby: blandt andet en daginstitution, SFO, møde- og festlokaler, idrætsfaciliteter. Alt i alt er bygningen efter renoveringen blevet omdrejningspunktet for det sociale liv i byen, hvor fritids- og foreningslivet finder sted.

Parter bag projektet 
Bygherre: Nr. Vium Sports- og Kulturcenter
Arkitekt: Erik Brandt Dam arkitekter ApS, Cornelius+Vöge
Ingeniør: Ingeniørgruppen Vestjylland
Farvesætning: Malene Bach