Kortsigtet energirenovering er dårligt for miljøet

ThomasBoJensen_441x222PX

Når det murede byggeri energirenoveres er det ofte med kortsigtede miljøgevinster og energibesparelser for øje. Men det kan ende med et nederlag på den lange bane. Det mener Thomas Bo Jensen, institutleder ved Institut for Arkitekturens Teknologi, Kunstakademiets Arkitektskole.  

Der er stor interesse for at løse problemerne med varmetabet i de ældre murede bygninger. En udbredt løsning i fremtiden kan blive at pakke de murede bygninger ind i isolerende overfrakker, mener Thomas Bo Jensen. Og så er der grund til bekymring. Ikke kun på grund af arkitektoniske hensyn, men også af miljømæssige.

-Du kan pakke en murstensbygning ind i flere nye lag, som isolerer, men beregninger viser, at når membranens levetid fx blot er på 20-40 år, så bliver miljøgevinsten på den lange bane negativ. Det koster nemlig uhyre meget energi at producere byggematerialerne, fortæller Thomas Bo Jensen.

Levetider er derfor et centralt begreb, når man skal energirenovere det murede byggeri. Murstensfacader kan holde i flere hundrede år. De kan optage og afgive fugt uden hurtig nedbrydning. Men beklædes de med flere lag materialer med kortere levetid, så leverer man problemer til eftertiden, som vil æde miljøgevinsten i nutiden.

Paradoks
Det ultimative mål med miljøindsatsen er jo at redde vores fælles planet, og derfor er det paradoksalt, hvis investeringerne blot er politisk kosmetiske og blot relateret til det aktuelle politiske klima, mener Thomas Bo Jensen.

– Vi har brug for innovation og forskning i byggematerialer, så vi kan få lavet langsigtede bæredygtige løsninger, når vi skal energirenovere det murede byggeri, lyder det fra Thomas Bo Jensen.

Og det handler nogle gange også om at genfinde gamle dyder. Ved fx at benytte kalkmørtel får man egenskaber som smidighed og fleksibilitet, mens man med den mere håndterlige men hårde cementmørtel nemmere får sætningsskader og revner.

Pas på med at gentage fejl
Tynde skalmuringer er heller ikke løsningen, fortæller Thomas Bo Jensen. De ligner måske rigtige mure, men de har ikke egenskaberne og kvaliteterne fra et rigtigt murværk. De kan ikke optage og afgive fugt, der er større risiko for revnedannelser og andre byggeskader, når der adderes lag til eksisterende bygninger.

– Efter kravet om ‘tæthed’ kom ind i byggelovgivningen i 1960’erne, og godt hjulpet af oliekrisens øgede energifokus, blev begrebet byggeskader for alvor kendt. Det førte til Byggeskadefondenes dannelse. Jeg har talt med tømrere, som i 70’erne og 80’erne var med til at lægge membraner ind i træbygninger, og 20 år senere, kunne de så reparere rådskader samme sted. God forretning for tømrer og producent, men en dårlig forretning for miljøet. Vi må ikke gentage disse fejl med hurtige snuptagsløsninger, som måske ser pæne ud rent politisk, men på lang sigt blot skaber nye problemer, siger Thomas Bo Jensen.

Thomas Bo Jensen er arkitekt af uddannelse og kendt og prisbelønnet for udgivelse af flere betydende værker om arkitektur og mursten. Desuden er han lektor og institutleder for Institut for Arkitekturens Teknologi ved Kunstakademiets Arkitektskole.