Kold betonklods blev varm
06. mar 2014
Et storstilet forsøgsprojekt drevet af nysgerrighed viser, hvor langt man kan komme med energibesparelse i en etageejendom.
På parkeringspladsen ved Langkærparken ser man en tilsyneladende uendelig række af betonblokke, som mange ville kalde grimme, men som er værdige repræsentanter fra en epoke, hvor mennesker flyttede fra umoderne boliger i de tætte bykvarter til forstædernes nye og bekvemme boliger.
Men en blok skiller sig markant ud. Den glimter med nye overflader i eksklusive materialer. Skifer, træ, aluminium – frem for den grå og rå beton. Et resultat af en gennemgribende renovering med fokus på energi. Her får du nærmere indblik i tre løsninger, som har bidraget på klimasiden.
Løsning 1: Håndværk på fabrik
Facaden er isoleret med 300 mm stenuld. Isoleringen er foregået ved montering af store fabriksproducerede elementer, som dækker hele lejligheder. Elementerne kommer komplet med vinduer og det hele. Projektchef Claus Poulsen fortæller, at kvaliteten i håndværket stiger, når man kan bruge alle fordelene fra masseproduktion. Det betyder også, at facaden kunne skiftes meget hurtigt. Ved den fortsatte renovering af Langkærparken blev processen, at støvafdækning blev udført på førstedagen, på dag to blev den gamle facade demonteret, på dag tre blev de nye kæmpe facadeelementer monteret, og på fjerdedagen blev lejlighederne gjort klar indvendigt. Senere blev det afsluttende og synlige lag udført med skifersten.
Løsning 2 – Solceller og solfanger
Det kan være en god ide at satse på solenergi , hvis man dimensionerer til dækning af en ejendoms fællesforbrug, mener projektchef Claus Poulsen. I Langkærparkens tilfælde gjaldt det strøm til cirkulationspumper, ventilation, belysning af fællesarealer og vaskeri.
Der er selvfølgelig det indlysende problem, at solen ikke altid skinner, når man har brug for det, men nettopris-ordningen – hvorefter hovedelmåleren populært sagt kører baglæns ved overproduktion i forhold til forbruget – sikrer en fornuftig anlægsøkonomi. Overskudsproduktionen af el lægges på lager på elnettet. Anderledes er det med solfangere, som producerer varmt vand. Her opsamles det opvarmede vand i lagertanke i ejendommens kælder. Men det er alligevel et problem, at den største varmtvandsreserve opsamles på varme sommerdage, hvor der er mindst brug for det varme vand. Claus Poulsen drømmer om bedre muligheder for at udnytte solens uregelmæssige og uberegnelige leverancer af energi og bebuder, at AL2bolig vil forsøge at finde på nye ideer til at udnytte solens energi.
Løsning 3 – Ventilation med varmegenvinding
85 % af varmen genvindes. Luften som føres ud er 22 grader varm og udnyttes til at varme den friske udendørs luft op til 19 grader. Beboerne skal derfor ikke lufte ud. Skulle nogen sove med åbne vinduer, bør de slukke for anlægget, fortæller Claus Poulsen. ”Med vores erfaring herfra vil jeg dog anbefale andre, at lave decentrale minianlæg, der tillader at udnytte varmen med op til 88-90 %,” siger Claus Poulsen. Forskellen skyldes det tab, som sker, når luften skal den lange vej ned til det centrale anlæg i kælderen.
Erfaringerne bruges
Langkærparkens 34 urenoverede blokke står nu for tur. Og erfaringerne fra forsøgsblokken skal i spil. Der bliver ikke råd til samme høje standard, men der bliver plads til den samme facadeisolering, decentral ventilation, og hvis det lykkes at få del i statens kvoter, bliver der også monteret solcellepaneler.
