Indstil projekt til RENOVER prisen 2015

Frem til søndag den 1. marts 2015 kan renoveringsprojekter, der fortjener særlig anerkendelse, indstilles til RENOVER prisen 2015. 

Renovering af vores bygninger er centralt for vores livskvalitet, udfoldelsesmuligheder og økonomi. Det er vigtigt, at vi får de gode eksempler frem i lyset, så vi kan give renovering den synlighed og status, som det fortjener. Frem til søndag den 1. marts kan alle, der har et bud på renoveringsprojekter, som fortjener titlen ”Danmarks bedste renovering”, indstille projekter til RENOVER prisen 2015.

Projekter kan indstilles via hjemmesiden her. Projekter, der blev indstillet sidste år, kan indstilles igen i år, såfremt projektet er taget i brug tidligst den 1. januar 2010 og senest den 31. december 2014. Vinderen kåres ved en prisfest den 3. september 2015.

Læs fakta om prisen her.