Fra tillukket 70’er-hal til åbent innovationsmiljø – Skylab er DTU’s nye flagskib

730b0135renover15_dtu_finalAf Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA, journalist DJ

I et hengemt hjørne af campus er en tom og nedslidt hal genopstået som et levende laboratorium for innovation. Renoveringen har bevaret hallens rå og industrielle rum, der i dag summer af liv.

På DTU afspejler bygningernes funktioner sig i deres arkitektur. Forskningshaller har lukkede facader med beklædning af mørke trapezplader, mens de øvrige bygninger er mere inviterende og opført i gule mursten. Det har DTU ændret på i en forskningshal fra begyndelsen af 1970’erne. Facaden er blevet åbnet med store og små vinduer, og hallen er blevet til det nye Skylab med værksteder, studiepladser og møde- og konferencefaciliteter. Engang blev konstruktioner spændt fast i det metertykke betongulv og testet for holdbarhed og styrke. I dag danner hallen ramme om nye typer forsøg under Skylabs motto om, at der skal være plads til at fejle.

Genanvendelse giver nye muligheder
Hallen havde stået tom i 8-10 år, inden den blev bygget om, og renoveringen har givet ny vitalitet på flere måder.

– Med Skylab er denne del af campus blevet en destination, hvor den før var nærmest ukendt og trængte til mere liv. Renoveringen har været en generator for områdets udvikling, fortæller Ina Borup Nørløv, der er projektleder i Campus Service.

At genbruge bygningen har givet en lang række fordele. Fordi den allerede var tom, var der ingen brugere, der skulle forstyrres eller flyttes, og det var billigere at genanvende den end at bygge nyt.

730b0052renover15_dtu_final
I hallens store rum er der højt til loftet på flere måder. Der er god plads til den hængende Skybox, og traverskranen er bevaret.

– Hallen har nogle rumlige kvaliteter, som vi har fået foræret. Den store rumhøjde havde vi ikke kunnet få i et nyt hus. Her har vi skabt den hængende Skybox, der ikke kun opfylder et programønske, men også er en måde at få sat det store rum i spil på. Under de eksisterende gangbroer og indskudte dæk har vi indrettet laboratorier og værksteder. Vi har også bevaret traverskranen, der stadig er i brug. Vi bygger videre på det eksisterende hus og den karakter, det har, fortæller Helle Juul fra JUUL | FROST Arkitekter, der har været arkitekt for renoveringen.

Det har fra projektets start været et ønske at bevare husets dynamiske stemning af test og forsøg, fordi det signalerer plads til at eksperimentere. De store rum, de rå materialer og vinduernes tilsyneladende tilfældige placering understreger, at Skylab skal være et uhøjtideligt og legende sted, hvor man kan agere frit, og hvor det er tilladt at lave fejl.

Transparens styrker samarbejdet
Facaden var oprindeligt helt lukket, men er nu gennemhullet af store og små vinduer. Bag den frie facadekomposition ligger et stort og meget bevidst arbejde med at etablere de mange nye åbninger, så de styrer både udkig og indkig, lysindfald og lysudfald.

– Placeringen af vinduerne er primært tænkt indefra, men det er sket i et samspil, hvor vi har rykket rundt og ændret størrelse på vinduerne af hensyn til facadernes arkitektur. Lige meget hvor i bygningen, man er, skal man kunne se ud på noget grønt og på himlen. Nogle vinduer peger opad, andre sidder lavt, og de forskellige størrelser og placeringer skaber både variation i facadeudtrykket og i lysindfaldet i løbet af dagen. Samtidig er det også tænkt ind, at der strømmer lys ud gennem vinduerne, så Skylab lyser smukt op om aftenen og bliver til en visuel magnet i det tidligere ret mørke område, fortæller Iben Winther Orton, der har stået for Skylabs lysforhold.

Styringen af dagslyset giver mulighed for at skabe forskellige ’lysrum’ eller zoner i det samme rum uden fysiske vægge. Ud over dagslyset er der etableret kunstlys med LED-spots monteret på bomme.

– De enkelte rum har en standardbelysning, så man ikke skal justere lyset, hver gang man træder ind. Den kan suppleres med LED-spots, der kan tændes individuelt, så de kan styres præcist efter, hvad rummet skal bruges til. Det gør belysningen meget fleksibel, og styringen bidrager også til energibesparelser, forklarer Iben Winther Orton.

De mange vinduer gør den før så tilknappede hal meget åben og giver en fornemmelse af, at alle er velkomne.

730b0033renover15_dtu_final
De gule vægge i bl.a. Skybox giver bygningen en ’indre glød’, der også kan opfattes udefra igennem de nye vinduesåbninger.

– Transparens har været et stort ønske på flere måder. Det har været vigtigt for os, at man også efter renoveringen kan opfatte det store rum. Derfor har vi arbejdet med glasvægge og flydende grænser og overgange mellem åbne rum. Ligegyldigt hvor man er henne, er der kig til noget andet; der er altid kontakt til de andre aktiviteter i huset, og det appellerer til samarbejde,” fortæller Helle Juul.

Akustikpaneler og mobile møbler giver fleksibilitet
Rummene i Skylab kan ved hjælp af skydevægge anvendes fleksibelt, og møblementet har hjul, så det er let at flytte rundt efter behov.

– For at opnå den store fleksibilitet med mulighed for så mange aktiviteter i gang på samme tid har vi rent akustisk været nødt til at foretage en del indgreb. Vi har så vidt muligt bevaret det oprindelige hus, men alle lofter er blevet akustisk regulerede, og væggene er beklædt med akustiske paneler, fortæller Helle Juul.

Brugerønsker er blevet opfyldt
Ønskerne om transparens, fleksibilitet og plads til at fejle stammer fra en brugerproces, der har givet stikordene til det nye, uformelle samlingssted.

– Skylab skal være en levende organisme, der kan ændre sig afhængigt af brugen. Det skal være et tværfagligt lærings- og innovationsmiljø, der ikke henvender sig til et enkelt institut, men kan anvendes af alle, både studerende, ansatte og eksterne parter fra f.eks. erhvervslivet, forklarer Ina Borup Nørløv.

Det er lykkedes. Skylab er blevet en smeltedigel, der syder af liv, og antallet af brugere er langt over forventning. Den lukkede hal er blevet et åbent laboratorium med både indsigt og udsyn.

Se video om Skylab herunder: