fbpx

Fra baggård til byrum – blandede funktioner i Irma-karréen

19. maj 2016

I de gamle lager- og produktionsrum på Nørrebro i København har Irma tørret rosiner og lavet æblesmør. Varer blev bugseret rundt i baggårdens labyrint af åbne rum og smalle passager. I dag er lagerlokalerne indtaget af kreative erhverv, restauranter og caféer.

Supplement til byens liv
Med lejligheder i kanten og erhverv i baggården ligner Irma-karréen en typisk, gammel karré. Men til forskel fra de fleste lukkede karrégårde i København findes de gamle produktionsrum stadig, og gården er blevet til et offentligt byrum, hvor man kan opholde sig eller skyde genvej igennem kvarteret.

– Mange karréer bliver ryddet for baghuse og gjort grønne – de er private og henvender sig mod sig selv. Men denne karré åbner sig, og det er vigtigt for pulsen i området; folk skal komme igennem her og bruge de forskellige caféer og restauranter, der er flyttet ind, også i baggården, siger Mikkel Westfall. Han er arkitekt og medejer af Årstiderne Arkitekter, der har tegnestue i karréen. Han har også boet der med sin familie og fulgt forandringen fra almindelig boligkarré til levende bymiljø.

Projektet er opstået i forlængelse af det pulserende byliv, der allerede fandtes på Nørrebrogade og på Dronning Louises Bro. Nu siver folk videre derfra igennem Irma-karréen. Fortovene er gjort bredere ud mod søerne, så der i dag er plads til udeservering. Det krævede, at der blev nedlagt en række parkeringspladser, der til gengæld er blevet plads til i sidegaderne efter en mere effektiv disponering af eksisterende parkeringsarealer.

Fortællinger i flere lag
Projektet har ikke været en ”fintfølende” restaurering, som Mikkel Westfall formulerer det, men en transformation, hvor der er rørt så lidt som muligt i de gamle rum og konstruktioner, og hvor det nye, der er tilføjet, er af høj kvalitet. Det gælder f.eks. nye trapper af stål.

– Vi har bibeholdt så meget som muligt af det gamle og skabt kontrast mellem gammelt og nyt, mellem det bløde og det hårde. Det er et arkitektonisk greb, men det er også bæredygtigt, at bygningerne bliver genbrugt og indtaget, som de er, forklarer Mikkel Westfall.

Flere steder er tidligere portåbninger blevet lukket med vægge af glas. De gamle porte sidder stadig inde bagved og fortæller historien om rå brugsrum, der i dag huser andre funktioner.

– Det her har været et uderum; indtil for et år siden kørte man biler herind, og elevatorerne førte op til et bogtrykkeri. I dag har vi lukket portåbningen med glas, så der nu er kontorer. Møde- og arbejdsrum har været garage for områdets pølsevogne, fortæller Mikkel Westfall og viser rundt i de højloftede lokaler med masser af lys.

I et af rummene er væggenes flisebeklædning blevet siddende, selv om nogle af fliserne er faldet af; aftrykkene efter dem i mørtlen er stadig synlige. Nogle steder er også mørtlen forsvundet, så man kan se helt ind til murværket.

De mange synlige spor vidner om, at stedet er bygget som en arbejdsplads. Med projektet er der tilføjet nye lag til historien, og i dag er det igen en arbejdsplads. Det har været vigtigt for projektet at bevare den fortælling.

Blandede funktioner
Karréen er blevet genskabt med forskellige funktioner som erhverv, boliger og servicetilbud. Under store dele af ejendommen har der været logistikkælder for Irma. I dag er den indrettet til bl.a. øvelokaler. I stueetagerne og enkelte steder i baggårdene er restauranter og caféer flyttet ind.

Lejlighederne ligger i randen af karréen. Mange af dem var nedslidte, og nogle havde toilet på gangen, men nu bliver de løbende sat i stand. Boligerne repræsenterer en lang og bred københavnerhistorie med beboere fra forskellige sociale lag, og nogle har boet der i tre generationer. Der er kun sket frivillige fraflytninger, de fleste beboere er glade for ændringerne, og ventelisten til lejlighederne er vokset.

Historien fortsætter
Bygningerne er bevaringsværdige, så der har været en tæt dialog med Københavns Kommune om at bevare facaderne samtidig med, at der er givet tilladelse til forskellige nye tiltag. F.eks. er facaderne åbnet mere op med større vinduer i stueetagerne, hvor kontorer og lejligheder er bygget om til åbne funktioner som caféer og restauranter.

– Vi har gjort meget ud af at respektere bygningernes arkitektur. Det er især facaderne mod søen, der er blevet ændret. Vinduerne er blevet større, men selv om en restaurant griber ind i to ejendomme, er facaden stadig visuelt delt i to. Der har også været dialog med kommunen om farver, skiltning og størrelsen på markiser, fortæller sagsarkitekt Anders Rieper.

Det har været vigtigt for kommunen at sikre, at trafikken ud og ind af restauranterne ikke ville forstyrre flowet på de nye, brede fortove.

– Der måtte ikke være indgange direkte ud til fortovene, så det ville hindre passagen; vi måtte heller ikke bryde soklerne. Derfor er indgangspartierne skabt i portrummene, hvor vi samtidig kunne opfylde krav om tilgængelighed, forklarer Mikkel Westfall.

Irma-karréen har i mange år været en populær location for filmoptagelser, fordi de gamle bygninger og baggårdsmiljøet er bevaret og giver en særlig stemning, som mange andre steder er forsvundet. Her lever historien videre. Bygningerne rummer igen produktion og madvarer, og Irma-hønen lægger stadig sine neon-æg til duften af kaffebønner.