Fra agerumslade til folkehus

laden-stempelEn håndfuld lokale entusiaster og deres vedvarende fokus på kvalitet var afgørende for at skabe et resultat, der sikrer Vestermølles vigtige kulturarv gennem en stram renoveringsproces.

Af: Anna Mette Exner, arkitekt cand. arch., afdelingsleder, Brøgger Arkitekter

Det giver mening at mærke kontakten med fortiden og at forstå, at vi selv er en del af en historie, som aldrig ophører. Dette gør sig gældende ved Skanderborg Sø, hvor et stort gårdanlæg, Vestermølle, kan spores tilbage til 1500-tallet. Vestermølle drives i dag af lokale ildsjæle og rummer bl.a. værksteder, foreningslokaler og restaurant.

Størsteparten af bygningerne blev renoveret i perioden 2009-2011. Den senest renoverede bygning er Laden fra 1841, som stod færdig i 2012, og som både er Vestermølles ældste og – i sit interiør – mest storslåede bygning. Laden, en såkaldt agerumslade, udgør nu et multifunktionelt rum på 300 m2, som bruges til møder, seminarer, udstillinger, koncerter og meget andet.

730B9287renoverprisen_vestermølle_final

Skærpet kreativ proces

En perfekt beliggenhed og et bevaringsværdigt kulturmiljø er ikke nok til at skabe den succes, som Vestermølle har opnået i dag, hvor 1.500 aktive mennesker jævnligt bruger faciliteterne, og yderligere 100.000 besøger stedet i løbet af et år.

Succesens primære kilde ligger i den håndfuld lokale entusiaster, som kunne se visionen for sig længe før andre, og som gennem en årelang proces drev værket fra den spæde ide frem til det, Vestermølle er i dag. Med jernvilje og hjerteblod formåede disse mennesker at få byens borgere, de lokale myndigheder, donorer, rådgivere og håndværkere til at samarbejde om projektet og insistere på at finde de bedste løsninger.

I arbejdet med renoveringen af Laden stødte projektgruppen på nogle meget store hindringer. Men i stedet for at opgive tog ildsjælene udfordringerne op, og problemerne blev til de benspænd, som skærpede den kreative proces. Det blev nødvendigt at tænke i andre baner, skære ind til benet og prioritere. Uden denne proces havde Laden ikke fremstået med så stærk fortælleværdi, som den gør i dag.

Benspænd 1: pladsmangel

Bygningens store og uerstattelige værdi er det højloftede og aflange laderum med den smukke højremskonstruktion, som spænder fra gavl til gavl. Det var planen, at laden skulle transformeres til et multianvendeligt rum til 150 personer. Men nu opstod et uforudset stort behov for servicearealer, birum, køkken og toiletter, og der var ikke andre steder at etablere dem end inde i selve laden.  Men alle de nye funktioner og birum optog uacceptabelt megen plads i det mægtige rum.

Processen måtte startes forfra og foregå på en anden måde. Der blev nu taget hul på en lang dialog med brugerne, hvor forhold som komfort, indblik, lyd, lys, lugt, temperatur, træk, anvendelse, fleksibilitet og vaner blev drøftet indgående. Formålet var at skære ind til benet og reducere behovet for aflukkede og brandsikrede rum til et absolut minimum. Nu kunne alle se, at større råhed, enkelhed og mere synlig funktionalitet i rummet ville kunne styrke den autentiske oplevelse af den gamle lade.

Således lykkedes det at nedkoge programmet til et mægtigt forsamlingsrum, nogle tekniske installationer, fem toiletter, et mindre anretterkøkken samt luftaftræk fra disse rum til udvendig side af tagfladen. Og i stedet for at svække det store rum, blev de funktionelle behov brugt til at skabe to fritstående og skulpturelle bygningselementer, som oplevelsesmæssigt kontrasterer og fremhæver Ladens egen karakter.

vestermølle4

Benspænd 2: energirenovering og bevaringsværdier

At renovere den uisolerede ladebygning var udfordrende, ikke mindst i forhold til energirigtige tiltag. På den ene side var opvarmning og isolering nødvendig. På den anden side var bevaringsværdierne, særligt den synlige tømmerkonstruktion, ekstremt sårbare.

Ildsjælenes overbevisning og projektets lødighed fik de lokale myndigheder til at gå ind i samarbejdet som medspillere. Der var forståelse for, at den bærende konstruktion var så værdifuld, at den skulle forblive uberørt. Derfor blev løsningen, at bygningens klimaskærm blev efterisoleret på indvendig side med isoleringsmængder, der kondensmæssigt var forsvarlige, og med udvalgte kuldebroer intakte, så den eksisterende konstruktion forblev synlig.

Et nyt betongulv blev støbt med isolering og gulvvarme, som i dag holder grundtemperaturen konstant på 14 grader. Inden rummet skal bruges, hæves temperaturen til 21 grader med indblæst luft fra to varmluftkaloriefere indbyggede i toppen i de to aflukkede vådrum.

Med dispensation for varmetabsrammen (BR10) er bygningens varmetab således væsentligt forbedret, og rummet fremstår i dag ualmindelig smukt med hele tagkonstruktionen synlig.

Benspænd 3: stram økonomi

At der eksklusive moms, men inklusive 650.000 kroner til lys, it, møbler og køkken, kun var 4,4 millioner kroner til at renovere og konvertere den gamle lade for, var en stor udfordring. Dårlig økonomi medfører nemt gennemgående middelmådig kvalitet, men det blev man enige om at gøre alt for at undgå. Derfor blev princippet at gøre så lidt som overhovedet muligt, at prioritere indsatsområderne benhårdt og at udføre de udvalgte prioriterede emner bedst muligt.

I stedet for kostbare og forfinede produkter faldt valget på enkle materialer og få detaljer. Denne tilgang passede til bygningens fremtidige anvendelse som et folkeligt, robust og aktivt rum, og den var også i overensstemmelse med Ladens hidtidige liv som funktionelt arbejdsrum.

Resultatet blev – som i en rigtig lade – et betongulv, dog med gulvvarme, så radiatorer på væggene blev undgået; simple opmurede og hvidkalkede forsatsvægge; akustikdæmpende træbetonplader på loftet; brandisolerende finerplader på ydersiden af de to skulpturelle bygningselementer; elegante vindfang i glas; en glasdør ud mod søen; en smuk og effektfuld elektrisk belysning; beskedne indretninger af køkken og toiletter; egenproduktion af inventar af overskydende finerplader etc.

Udfaldet blev altså et laderum i traditionelle materialer. Rummet fremstår homogent, og nye overflader er udført primært i træ, hvor træet bl.a. er anvendt med udtryksfuld kontrast mellem de nye industrielt producerede finerplader og det gamle slidte tømmer.

vestermølle3

Energirenoveringernes alter

Vi siger, at bygninger har sjæl. Den sjæl kan slås ihjel. Vores fælles historie og værdier er aflæselige i kulturarven, og den giver os en større og dybere forståelse af de sammenhænge, vi selv og vore omgivelser kommer af. Derfor er det så vigtigt, at vi værner om denne arv.

Laden var så skøn og fascinerende, at ildsjælene forelskede sig i den. De fik kærligheden til at blomstre og brede sig til fonde, myndigheder, rådgivere og håndværkere, som nu alle gik ind i kampen for bevaring af Ladens oprindelige udtryk.

I øjeblikket er energioptimering et trylleord, en slags ’megatrend’, som udløser rigtig mange penge i rasende fart. Men ikke alle værdifulde bygninger er så iøjnefaldende og charmerende som Vestermølles Lade.

Hvis ikke vores nedslidte bygningers charme umiddelbart springer os i øjnene, og vi forelsker os, risikerer vi, i blindhed og med udvendig efterisolering, lavenergivinduer, jagt på kuldebroer og altanudskiftninger, at ofre en mere anonym, men lige så betydningsfuld kulturarv på energirenoveringens alter.

Læs mere om Vestermølle her.