Renovering for og med brugerne: Vigerslev Allés Skole

Få indblik i centrale aspekter og potentialer ved brugerinddragende renovering, når Realdania og GI inviterer til fagligt arrangement ved Vigerslev Allés Skole i Valby.

Vigerslev Allés Skole var nomineret til RENOVER prisen 2016 og er et godt eksempel på et renoveringsprojekt, der har haft brugerinddragelse og bredt samarbejde som fokuspunkt for hele processen. Når RENOVER prisen afholder fagligt arrangement den 25. april, er der netop fokus på det brede samarbejde, hvor renovering skabes for og med brugerne.

Ud over Vigerslev Allés Skole vil der ved arrangementet blive zoomet ind på to øvrige renoveringsprojekter, som har gjort sig bemærket ved brugerorienterede renoveringsprocesser: Renoveringen af et boligkompleks i Ryesgade (vinder af RENOVER prisen 2013) samt renoveringen af DTU Skylab (nomineret til RENOVER prisen 2015).

Formålet med det faglige arrangement er at inspirere til bedre renoveringsprocesser ved at skabe rum for debat og vidensdeling på tværs af byggeriets parter.

Du kan se det fulde program for arrangementet på næste side og tilmelde dig direkte via linket eller på www.renover.dk.

Det er gratis at deltage, og der vil være forfriskninger undervejs.

Program kl. 16.00-18.30

Rundvisning: Vigerslev Allés SkoleVelkommen og introduktion til dagens program
Moderator: Henrik Bang, direktør for Bygherreforeningen.

SAMARBEJDE
Oplæg: Helhedsrenovering og løsningsorienteret samarbejde, Vigerslev Allés Skole (2016)
Nøhr & Sigsgaard Arkitekter: Berit Thorup, partner og arktitekt MAA.

ENERGIKRAV OG BÆREDYGTIGHED
Oplæg: Mærkbar energioptimering, Ryesgade (2013)
Rönby.dk: Leif Rönby Pedersen, arkitekt MAA og civ.ing.
Pause

EKSEMPELVÆRDI
Visionær og eksperimenterende renovering, DTU Skylab (2015)
JUUL FROST: Helle Juul, founding partner og arkitekt MAA og MNAL, ph.d.

Tak for i dag
Moderator: Henrik Bang, direktør for Bygherreforeningen.

Tilmelding