Bevaring var billigere end at bygge nyt – Herning Bibliotek er Danmarks bedste renovering med rå rammer om både bøger og borgere
05. nov 2015
Herning Bibliotek er Danmarks bedste renovering med rå rammer om både bøger og borgere
Gågaden i Herning har fået nyt liv – både i bybilledet og indenfor i det tidligere varehus, der i dag huser Herning Biblioteks bøger og besøgende. Renoveringen har udnyttet den eksisterende bygnings kvaliteter så godt, at projektet har vundet RENOVER prisen 2015.
Mange herningensere kender det tidligere Schou-Epa-varehus fra gamle dage. Det blev bygget i 1968 og var topmoderne med integreret parkeringshus og cafeteria. Varehuset stod tomt i en årrække, men i 2014 genopstod spøgelsesbygningen som Hernings nye kulturhus. Der er stadig parkering, og kaffen kan man nyde i den nye café, men varerne er erstattet af biblioteksbøger, og en gennemgribende renovering har givet nyt åndedræt til både bygning og byliv.
Genanvendelse kan betale sig
Det var ikke alle borgere, der kunne se idéen med at poste mange millioner i en trist betonbygning og flytte biblioteket fra sin tidligere placering i periferien af Herning hertil. Men kommunen kunne se mulighederne ved at købe og genanvende det gamle varehus – her kunne spares både tid og penge ved at genbruge den eksisterende bygning frem for at bygge nyt.
”Kommunen købte bygningen med nedhængte lofter, konstruktioner dækket af kedelig beklædning, forældede og utidssvarende installationer og miljøskadelige stoffer. Men råhuset var i orden. Der er perspektiv i bygninger fra 1960’erne. Det er ofte solide huse, der kan bruges til nye formål, og man får meget foræret, f.eks. den store loftshøjde,” forklarer planchef i Herning kommune, Marius Reese.
Rå rammer om bløde værdier
Fra starten af projektet har en arbejdsgruppe været med i programmeringen. Bygherrerådgiver Ingelise Thune Laursen fra Herning Kommune fortæller, at gruppen tog afsæt i bygningen og ønsker til, hvad den skulle indeholde og udstråle. Nøgleord var kontraster mellem det industrielle og det højteknologiske, det rustikke og det fine, det mørke og det lyse.
”I byggeprogrammet var der beskrevet et ønske om en rå New York-stil – et udtryk af tidligere fabrik, af baggårdsmiljø. Vi har skrællet bygningen for alt bortset fra konstruktionen. Der er nogle utrolig flotte insitustøbte betonkonstruktioner, som før var dækket af beklædning. Vi har sandblæst betonen, og nu er den rå overflade synlig. Lofterne er også insitustøbte med aftryk af forskallingsbrædder, og dem behøvede vi ikke gøre noget ved, fordi de har været beskyttet af nedhængte lofter. Betongulvet har vi også bibeholdt,” fortæller arkitekt Preben Munk fra arkitektfirmaet Kristian H. Nielsen.
Rust både ude og inde
Ved gennembruddet af kælderdækkets beton er armeringsjernene skåret over, og de afskårne ender har man ladet stå synlige som små, rustrøde pletter i den grå beton.
Preben Munk fortæller, at det var planen at skjule armeringsjernene med beklædning, men da de blottede jern ikke har betydning for konstruktionens styrke og holdbarhed, valgte man at lade dem være for at understrege den rå karakter. Samtidig korresponderer den rustne overflade og rødbrune farve med nye elementer af cortenstål, der flere steder i byggeriet har erstattet andre materialer.
Udvendigt er der tre markante gesimser, som man gerne ville bevare, og her er der monteret nye plader af cortenstål. Preben Munk forklarer, at der er udviklet et særlig afvandingssystem ved pladerne, så der ikke kan sive vand ned og lave afsmitning af rust på facader og terræn.
Nye mursten med gammelt look
Indvendige skillevægge er af mursten. I udbuddet var de beskrevet som genbrugssten, men det var ikke muligt at skaffe sten nok, så man måtte finde et alternativ. Efter mange prøver blev der valgt en ny mursten med mange farvenuancer og i et lidt større format end normalt. Med en opmuring med grove fuger har den nye mur fået et rustikt udtryk.
Trappen er en skulptur
Fra det oprindelige varehus er bevaret en spindeltrappe, der snor sig op igennem huset.
”Den er mit hjertebarn! Folk kan huske trappen fra dengang, bygningen var et varehus. Den har betontrin og har oprindeligt haft betonribber som værn, men ribberne er fjernet for at gøre trappen mere luftig og elegant. Vi har dernæst beklædt den med egetræ, så den nu står som en træspån op igennem huset – som en skulptur i rummet. Der er en oprindelig elevator i midten af trappen. Den opfylder ikke nutidens behov, men når nu den stadig eksisterer og fungerer, har vi bevaret den,” fortæller Preben Munk.
Energi og akustik
Renoveringen er projekteret efter gældende bygningsreglement i forhold til energi og om muligt bedre end påkrævet. F.eks. er taget højisoleret, og der er isat nye, højisolerede vinduer.
”Biblioteket er opvarmet via strålevarme, der giver varme fra installationer i loftet. Det er en meget økonomisk måde at varme en bygning op på. Det er hurtigreagerende og giver en jævn varmefordeling. Det giver også den fordel, at vi ikke har radiatorer, der optager plads. Al varme er opdelt i zoner, som vi kan styre med et CTS-anlæg, så vi kan optimere driften i hvert eneste rum efter behov. Vi har etableret ventilationsanlæg med varmegenvinding, og vi sparer mange penge om året på energiforbruget, fordi belysningen består af LED-lys,” fortæller projektleder Peter Sellebjerg fra Rambøll.
Lofterne lægger ikke kun areal til strålevarmen, men også til akustikreguleringen, der er foretaget med træbetonplader fordelt i grupper. Herimellem er øvrige installationer ført synligt. Ifølge Peter Sellebjerg har det været en balance at montere de mange installationer, så det gamle loft med de rå overflader blev bevaret, og de nye installationer kunne være synlige uden at se alt for forvirrende ud.
En ny akse i byen
Idéen om at flytte biblioteket til centrum udsprang af en større vision om at vitalisere byen. Det er ikke kun i biblioteket, der er kommet nyt liv. Aksen igennem bygningen er også med til at få bymidten til at hænge bedre sammen ved at forbinde busstation og banegård med gågaden og en række uddannelsesinstitutioner mod nord.
Renoveringen udspringer dermed også af en bystrategisk tankegang og har været en generator for mere byliv. Biblioteket har i dag markant flere besøgende og nye registrerede brugere. Den tidligere skepsis hos borgerne er væk. Efter byggeriet er blevet færdigt, har mange endda henvendt sig til biblioteket for at sige, at det er alle pengene værd. Et nyt og spændende kapitel er skrevet til varehusets historie.