Ældre bygninger fyrer stadig for fuglene

Sparrow

Nybyggeriet er blevet langt mere energieffektivt, men det store potentiale i energirenovering af den eksisterende bygningsmasse er stadig uforløst

Af: Peter Noyé, Ekspertisechef, Indeklima og Energi, NIRAS

Mens vi med stolthed kan konstatere, at vi har haft betydelig succes med energieffektivisering af nybyggeriet, savnes stadig det gennembrud, der for alvor kan få gang i det store potentiale i energirenoveringen af den eksisterende bygningsmasse.

Reduktion af byggeriets energiforbrug er en af hjørnestenene i en grøn omstilling og en forudsætning for at overholde danske målsætninger om en fossilfri energiforsyning.  Med indførslen af en bruttoenergiramme for nybyggeriets bruttoenergiforbrug i 2006, de frivillige lavenergirammer og den løbende stramning af minimumskravene har energieffektiviseringen af nybyggeriet udviklet sig betydeligt de seneste otte år. Byggebranchen arbejder i fælleskab, med hurtig takt, på en stadig udvikling af mere energieffektive byggerier, og det er mere reglen end undtagelsen, at byggerierne overgår de opstillede minimumskrav til energiforbrug og opføres efter de frivillige lavenergirammer, nu lavenergiklasse 2015 eller bygningsklasse 2020.

Energirenovering halter bagefter
Desværre er takten noget langsommere indenfor energieffektivisering af eksisterende ejendomme – og paradoksalt nok er det her, det helt store potentiale er at finde. Sammen med indførslen af energirammer for nybyggeri blev der, for at drive udviklingen af energieffektiviseringen i det eksisterende byggeri, indført lidt uklare og ikke helt hensigtsmæssige krav til eventuel energirenovering i forbindelse med større bygningsarbejder. Disse krav er i dag forsimplet og udvandet i en sådan grad, at der i bygningsreglementet ikke kan findes reelt incitament til energirenovering, og vi må således bero os på, at energirenoveringsindsatsen primært drives af selvstændige bygherre-/lejerkrav og kommercielle eller ideologiske kræfter.

På baggrund af lave forbrugsafgifter og høje faste omkostninger på energileverancen viser det sig samtidig ofte, at energirenovering, set i relation til den opnåede energibesparelse, kun sjældent kan konstateres at være rentabel.  Sammenholdes dette med, at vi for at få hul på de store energibesparelser må tænke i dybere og mere omfattende renoveringer og dermed højere omkostninger, så kan det fra et kommercielt udgangspunkt synes svært at få den store renoveringsindsats op at rulle.

Bedre tilgang til energirenovering
Der findes mere hensigtsmæssige tilgange til energirenovering end andre. De bedste bygger på grundigt kendskab til den enkelte portefølje/bygnings forventede anvendelse på lang sigt kombineret med andre værdioptimerende tiltag, som for eksempel forbedret funktionalitet og indeklima samt optimering af drift og vedligehold.

Optimal energirenovering fordrer altså andet og mere end at gennemføre de mest rentable tiltag i henhold til den obligatoriske energimærkning. Bygherre må have en detaljeret og grundig strategi for porteføljen og den enkelte bygning, som forholder sig til den nuværende og fremtidige stand samt anvendelse. Strategien skal udgøre en langtidsplanlægning for så vidt angår byggerites udvikling med hensyn til anvendelse og behov for fremtidig vedligehold, renovering og energieffektivisering.

Bygherres etablerede viden om den enkelte ejendoms fremtidige udvikling udgør et effektivt planlægningsgrundlag for renovering og energieffektivisering. For det første kan planlægningsgrundlaget helt lavpraktisk sikre, at de sparsomme ressourcer anvendes på de bygninger, hvor fremtidig anvendelse genererer størst mulig værdi af de investerede ressourcer. For det andet, og mere interessant, kan der på basis af planlægningsgrundlaget etableres større renoveringspakker, hvor der ved at arbejde med ændret funktionalitet, bedre indeklima og energibesparelser opnås renoveringspakker der er kommercielt interessante.

Mindre energibesparelser end forventet
Interessant nok viser det sig ofte, at denne slags større renoveringspakker ikke giver anledning til så betydelige reduktioner i energiforbruget som ellers forventet. Således forsvinder en del af den forventede energibesparelse ofte til opretholdelse af bedre indeklima og understøttelse af mere intensivt brug. Set i relation til det samfundsmæssige ønske om at spare energi kan det selvfølgelig bekymre, at vi ikke realiserer tilstrækkelige energibesparelser. Men hvis konsekvensen af, at vi udnytter vores renoverede bygninger mere intensivt er, at vi i stedet forlader dobbelt så mange ikke optimerede kvadratmeter, så skal vi bare huske at rive ned bag os – ja, hvis der da ikke er en tilsvarende langsigtet plan, for det vi forlader.